Analyse: Hvordan transformeres boligblokken til mere attraktiv arkitektur?

Boligblokken er en stigmatiseret bygningstype, forbundet med social armod. De store boligblokområder som Gellerup, Vollsmose og Høje Gladsaxe har i årtier været udskældte områder, der ikke ligner bykvarterer men med spredte blokke placeret i grønne områder og forbundet af stier ligger som isolerede øer, adskilt fra normalbyens hverdagsflow.

Vi ved i dag, at en forandring af områdernes bystruktur er afgørende for at ændre områderne fra socialt udsatte til socialt balancerede. Men vi ved endnu ikke nok om selve boligblokkens betydning. Mange arkitekter hylder blokken som en demokratisk og rensende form, men det er de færreste beboere, af de der har mulighed for at vælge hvor og hvordan de vil bo, som aktivt vælger boligblokken. Det betyder, at de fleste som bor i blokkene, er mennesker som ikke har valgmuligheder på boligmarkedet.

Men kan blokke ændres med arkitektoniske greb, så de bliver mere attraktive og bliver et aktivt tilvalg for flere, end de er i dag?

For Aarhus Kommune gennemfører jeg research for at finde cases fra ind- og udland, hvor der er sket en transformation af boligblokke. Researchen skal bruges som inspiration til drøftelserne i Aarhus om, hvordan boligblokkene i Gellerupparken og Toveshøj kan renoveres og omdannes på måder, der medvirker til den store plan om at forvandle Gellerup til en attraktiv bydel.

Casene er vidt forskellige i tilgang og omfang og kommer fra både England, Tyskland, Holland og Danmark. Et af de mest radikale eksempler er fra Leinefelde i Tyskland, hvor de klassiske østtyske Plattenbau-blokke er omdannet på en række forskellige måder.