Bog: Livet i Kinas kæmpebyer

2016

Siden mit første besøg til Kina i 2007 har jeg været optaget af de kinesiske storbyers udvikling. Når byer vokser så hurtigt, og storbyerne er fyldt med førstegenerations byboere, hvad sker der så med kulturen og med bylivet? Hvordan er de byer, som bygges, at bo og leve i? Hvordan planlægges de, hvordan er økonomien bag, og hvorfor er de så forurenede?

På flere rejser har jeg med kameraet forsøgt at indfange forskellige typer af kvarterer - gamle og nye, boligområder og mere offentlige pladser og parker. Projektet har været at registrere hverdagsliv og byliv, og de fysiske strukturer, som livet foregår i.

Bogen "Livet i Kinas kæmpebyer" består af mine fotos og af en række personlige og faglige tekster af kinesere og danskere, som har boet i Kina.

Mette Holm skriver om hendes første møde med Beijing, da hun landede i byen som udvekslingsstuderende i 1981, Qi Wang skriver om at genbesøge sin fødeby Shenyang og ikke kunne kende den. Maggie Xiao Yan Jiang Lund skriver om sin fødeby Ürümqi, byen længst fra havet. Michael Ulfstjerne skriver om økonomien bag spøgelsesbyerne. Jørgen Delman skriver om forureningsproblemerne og sin egen forskning i byen Hangzhous grønne løsninger. Kim Rathcke Jensen skriver om identitetsudfordringer, når byerne forandres så hurtigt. Og Peter Harmsen skriver om hukou, den særlige kinesiske tilknytningsbevis, som skaber en underklasse uden velfærdsrettigheder i byerne. Bogen er udgivet på GADs forlag 2016.

Operahuset i Chongqing
Boligområde i Chengdu
Chongqing
Chongqing
Typisk 50er-boligområde
Eksklusivt blandet bolig- og forretningsområde, Beijing