Munkebo: Analyse og anbefalinger

2023
Klient
Al-Fabo

For den almene boligforening Al-Fabo i Kolding gennemførte jeg over nogle måneder en analyse af boligområdet Munkebo, især af udeområderne med henblik på at påpege udfordringer og foreslå forandringer, som kunne være til gavn for beboernes oplevelse, tryghed, ejerskab og fællesskab.

Analysen begyndte med en fælles besigtigelse sammen med beboere, driftspersonale og ledelse fra boligforeningen. Herefter foretog jeg mine egne observationer og fotograferede området, analyserede det og leverede min analyse og anbefalinger ved et møde, hvor vi havde god tid til at drøfte mine observationer og anbefalinger.

Efter samtalen foretog jeg tilrettelser i analysen og fremsendte den til Al-fabo med mine anbefalinger til fysiske tiltag, som kunne gøre en positiv forskel.