Jernbanebyen: Konkurrence

2021
Klient
Freja Ejendomme, BaneDanmark

Det sidste store, tilbageværende område i det centrale København skal nu byudvikles. Jernbanebyen kaldes området i daglig tale, det ligger mellem Vesterbro og Sydhavnen. Freja Ejendomme og BaneDanmark, som ejer området, udskrev en arkitektkonkurrence, og jeg var på et af de fem hold, som blev prækvalificeret til at lave konkurrencen. Jeg var på "Team Vandkunsten/Holscher-Nordberg", sammen med Marianne Levinsen landskab, Norconsult, Bactocon, Kenneth Balfelt, Birk Jørgensen og Søberg og Søren Hemmingshøj.

Over nogle intense måneder arbejdede vi på konkurrencen. Jeg havde en priviligeret rolle at kunne få lov til at kvalificere og udfordre materialet, som arkitekterne producerede, på ugentlige møder og workshops. Jeg synes, vi nåede frem til et flot resultat, men desværre vandt vi ikke konkurrencen.