Podcast: BYLYD
BYLYD er Danmarks første podcast om arkitektur og byudvikling. Jeg startede BYLYD i 2015 sammen med Tobias Moe og Kristoffer Friis, siden kom også Maiken Vibe Bauer til, og vi fire har siden udgjort BYLYDs redaktion.
Med BYLYD vil vi gerne stille ind på, hvordan byerne griber ind i vores liv, hvorfor de udformes, som de gør, og give dig blik bag beslutninger og design. Vi har lavet udsendelser om blandt andet "flygtningearkitektur", om "hjem", "storytelling", "smart cities" og om "antiterror-arkitektur".
I 2016 udkom BYLYD hver 14. dag med Tobias Moe og mig som faste værter. Det lod sig gøre, fordi Arkitektforeningen og Dreyers Fond generøst støttede podcasten, og Arkitektforeningen endda lagt lokaler til et lydstudie.
I 2018 er Bylyd rykket til Tænketanken Urban, der som en almennyttig forening hoster podcasten.
Alle afsnit af BYLYD kan lyttes direkte fra vores egen hjemmeside www.bylyd.dk , fra Soundcloud, eller du kan downloade afsnit via iTunes eller din podcast app.