Vejleåparken beboerhus
For Vejleåparken og boligorganisationen AAB har jeg sammen med Sofie Kirt Strandbygaard gennemført en screening af, hvilke fonde det kan være relevant for AAB at søge til finansiering af den udvidelse og opgradering af beboerhuset, som beboerne ønsker. Forud er gået flere år med proces blandt beboerne, hvor tegnestuen Vandkunsten har skitseret en opgradering ikke alene af selve beboerhuset men også af hele området omkring, der skal gøre det tryggere, mere attraktivt og indbydende.
Finansieringen af beboerhuset ligger i sin grundform i Landsbyggefonden, men Landsbyggefonden har ikke ønsket at finansiere udvidelse ud over de eksisterende matrikelgrænser. Men beboerne ønsker netop at de i dag fritliggende huse kobles sammen af et glastag, som skaber et lyst og indbydende indgangsparti og mulighed for at mødes på tværs af de mange foreninger og grupper, der bruger forskellige lokaler i beboerhuset.
Efter screeningen er samarbejdet fortsat til, at jeg for AAB udarbejder konkrete ansøgninger til fonde om midler til projektet, som ikke er støttet af Landsbyggefonden.